Gå til sidens indhold
 
01.08.2017

Et nyt skoleår skydes i gang

Med skoleåret 2017-18 kan Lyngåskolen også byde nogle ændringer og nye tiltag velkommen.

Når Lyngåskolen på mandag d. 7. august kl. 9.00 kan byde nye og igangværende elever indenfor til et nyt skoleår, er det med et par ændringer på tapetet.


Mødetiderne ændres

En af dem er nye undervisningstider for eleverne - også kaldet "STU-tid". 


Fra og med på mandag møder alle elever således: 

  • Mandag til torsdag kl. 9.00-14.00 - dog holder eleverne fra STU M ("Motorik og Kommunikation") af praktiske grunde først fri kl. 14.30.
  • Fredag møder alle elever kl. 9.00-12.00. 


Samtidig ændres også frokostpausen til kl. 12.00-12.30. 


Læs nyheden på Lyngåskolens hjemmeside (åbner i nyt vindue)


Nu en del af nyt Borgercenter Nord

Lyngåskolen er pr. 1. maj 2017 ikke længere en del af KUC-A, men i stedet en del af et nyt Borgercenter Nord - et af fire nye borgercentre, der dækker hvert sit geografiske område af Aarhus Kommune og samler botilbud, aktivitetstilbud, fritidstilbud og undervisningstilbud samt tilbyder hjælp og støtte til voksne borgere med handicap. 


Læs nyheden om de fire nye borgercentre på Lyngåskolens hjemmeside


Læs mere under "Organisation"


Cafétilbud efter endt undervisningstid

Endelig byder det nye skoleår på et nyt cafétilbud, hvor der vil være større opdeling mellem undervisningstid og cafétid. 


Hertil er der ansat et dedikeret team, der vil stå for spændende og alsidige aktiviteter med god mulighed for socialt samvær blandt eleverne, hvor den enkelte unge bliver medskaber af et rigt og aktivt ungdoms- og voksenliv. 


Læs nyheden på Lyngåskolens hjemmeside (åbner i nyt vindue)


Læs mere om Caféen her


Tag et kig i elevkalenderen for det kommende skoleår i linket til højre på siden. 


På Lyngåskolen ser vi frem til et nyt, spændende skoleår, og håber, at alle vil tage positivt imod de nye ændringer og tiltag. 




Link til denne side

Nyheder

Kontakt

Lyngåskolen

Lyngåskolen

Graham Bells Vej 1D

8200 Aarhus N

Telefon: 87 13 25 00

E-mail: 

Telefontider:
Man.-tors. kl. 8.15-16
Fre. kl. 8.15-14

 
 
 

Opdateret: 06.8.2017

Afdeling:

Send kommentar: Lyngåskolen

Telefon: 87 13 25 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code